Oversigt

Velfac producerer døre og vinduer, der er med helt fremme i udviklingen når det kommer til energimæssig ydeevne, æstetik samt holdbarhed. De forskellige serier fra Velfac henvender sig til forskellige arkitektoniske udtryk, men fælles er den gode holdbarhed og energimæssige egenskaber.

VELFAC 200 og VELFAC 200 ENERGY

Elementtyper i serie: Vinduer, terrassedøre og skydedøre.

Rudevalg: 2-lags (Velfac 200) og 3-lags (Velfac 200 ENERGY).

Opbygning: Træ indvendigt, aluminium udvendigt.

Velfac 200 er en serie af vinduer og terrassedøre med et meget slankt design. Rammen er kun 54 mm høj, hvilket giver et meget let, strømlinet og skandinavisk udtryk. Velfac 200 udmærker sig desuden ved at gående og faste elementer ser ens ud udefra, hvor andre vinduesmærker typisk vil have en bredere ramme/karm hvis vinduet er oplukkeligt. Velfac 200 fås med 2-lags energiruder og Velfac 200 ENERGY er en energioptimeret udgave, som desuden kan fås med 3-lags energiruder.

 

VELFAC Classic

Elementtyper i serie: Vinduer og terrassedøre.

Rudevalg: 2-lags og 3-lags.

Opbygning: Træ indvendigt, aluminium udvendigt.

Velfac Classic er et dannebrogsvindue specielt henvendt til klassisk byggeri som patriciervillaer, bondehuse og murermestervillaer. Det klassiske kommer til udtryk i de bløde linjer, med den buede afslutning indvendigt på karm og ramme. Egner sig rigtig godt til renovering af byggeri fra 1840 – 1940’erne.

 

VELFAC RIBO træ og RIBO Alu

Elementtyper i serie: Vinduer, terrassedøre, skydedøre og facadedøre til private boliger.

Rudevalg: 2-lags og 3-lags.

Opbygning: RIBO Træ: træ indvendigt og udvendigt, RIBO Alu: træ indvendigt, aluminium udvendigt.

Velfac RIBO er traditionelle vinduer og døre, der designmæssigt passer rigtig godt ind i huse fra 1960 – 1980’erne. I et hus fra denne periode vil man typisk kunne skifte enkelte vinduer, uden at det forstyrrer helhedsindtrykket. Vinduet egner sig også rigtig fint til nybyg. Velfac RIBO Træ er den eneste serie fra Velfac, der er et rent trævindue.

 

VELFAC IN

Elementtyper i serie: Vinduer og altandøre.

Rudevalg: 3-lags.

Opbygning: Træ indvendigt, aluminium udvendigt.

Velfac IN er en serie af terrassedøre samt vinduer, der åbner indad. Det løser problemet med udvendig vinduespudsning, når man kommer op i højden. Velfac IN har en slank ramme/karm opbygning, som gør serien nem at sammenstille med øvrige systemer fra Velfac, f.eks. Velfac 200.

 

VELFAC 500

Elementtyper i serie: Facadedøre til erhvervsbyggeri, flugtvejsdør, butiksdør, opgangsdør, indbrudshæmmende dør.

Rudevalg: 3-lags.

Opbygning: Aluminium.

Velfac 500 er kraftige facadedøre med slidstærke dele og stor holdbarhed, henvendt til erhvervsbyggeri. Ramme og karm er udført i aluminium udvendigt og indvendigt med kuldebroafbrydelse. Dørene i Velfac 500 serien finder anvendelse som indgangdør til erhverv, som opgangsdør, vindfangsdør, flugtvejsdør og indbrudshæmmende dør.

 

VELFAC 600

Elementtyper i serie: Facadedøre til private boliger.

Rudevalg: 2-lags og 3-lags.

Opbygning: Træ indvendigt, aluminium udvendigt.

Velfac 600 serien udgør sammen med Velfac RIBO, Velfac’s program af facadedøre til private boliger.